Udredning

Hvad består en

udredning af?

En udredning danner grundlag for vurderingen af den rette behandling og hjælp til barnet/den unge. 

Vi lægger stor vægt på at inddrage forældre og andre omsorgspersoner i barnet/den unges netværk i udredningen. Inddragelsen medvirker til, at vi opnår indsigt i barnet/den unges relationer og livsomstændigheder, og dermed får en øget forståelse for den seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd.

Fønix Nord vurderer ud fra den enkelte henvisning, hvor omfattende en udredning, der er behov for. Udredningen kan bestå af:

  • Psykologisk testning: den psykologiske testning anvendes til at afdække barnets/den unges kognitive ressourcer og vanskeligheder, opmærksomhedsfunktion samt følelsesmæssige og relationelle funktion
  • Klinisk interview: det kliniske interview anvendes til at afdække barnets/den unges oplevelse af egen udvikling, opvækst og trivsel samt opfattelse af egen seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Det kliniske interview kan suppleres med eller erstattes af observation af leg, eksempelvis med yngre børn.
  •  Anamnese: vi udarbejder en anamnese med barnets/den unges primære omsorgspersoner, hvor vi afdækker udviklingshistorien samt aktuel trivsel. Anamnesen er en struktureret samtale om barnets opvækst og udvikling med særlig fokus på at afdække den seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd
  • Interview: som en del af udredningen foretager vi interview af personer fra barnets/den unges netværk, f.eks. lærere, pædagoger eller aflastningsforældre, hvor vi afdækker trivsel, ressourcer, vanskeligheder og eventuelle særlige behov. I interviewet er der særlig fokus på at afdække den seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd
  • Traumescreening: vi foretager en traumescreening, hvis det vurderes fagligt relevant for udredningen, eksempelvis ved mistanke om at barnet/den unge er traumatiseret af vold eller seksuelle overgreb
  • Risikovurdering: for unge i alderen 12-18 år, foretager vi om muligt en vurdering af beskyttende faktorer og risikofaktorer individuelt, relationelt og miljømæssigt.

Udredningspakker i Fønix Nord (A, B, C)

Pakke A

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge, hvor der er behov for udredning af det generelle intellektuelle funktionsniveau, opmærksomhedsfunktionen samt den følelsesmæssige og relationelle funktion. Dette med henblik på at afdække mulige bagvedliggende faktorer for den seksuelt bekymrende og/eller krænkende adfærd samt vurdering af den fremadrettede indsats. 

Indhold

  • Indskrivningsmøde
  • Tre psykologiske tests, der afdækker barnets / den unges kognitive ressourcer og vanskeligheder, opmærksomhedsfunktion, samt følelsesmæssige og relationelle funktioner
  • Klinisk interview og/eller observation af leg med barnet/den unge
  • Anamneseoptagelse med barnets primære omsorgspersoner
  • Netværkssamtale for eksempel med skole, anbringelsessted, støtteopholdsfamilie (tidl. aflastningsfamilie) eller andre vigtige voksne i barnets netværk
  • Risikovurdering af unge i alderen 12-18 år, hvor det fagligt vurderes relevant (øget takst: 6700 kr.)
  • Traumescreening, hvor det fagligt vurderes relevant (øget takst: 5150 kr.)
  • Afslutningsmøde og rapport  

Omfang og takst:

Varighed: ca. 3-4 måneder. 

Takst: 62.430 kr.

Pakke B

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge, hvor der foreligger en eller flere psykologiske tests, som fortsat vurderes aktuelle eller yderligere testning ikke vurderes relevant/hensigtsmæssigt.

Indhold:

  • Indskrivningsmøde
  • Opstartsmøde med barn/ung, omsorgspersoner og myndighedssocialrådgiver
  • Psykologisk undersøgelse med en til to tests valgt mellem WISC-V/WPSSI-IV/WAIS-IV, TOVA, Rorschach eller OCTS
  • Klinisk interview og/eller observation af leg med barnet/den unge
  • Anamneseoptagelse med barnets primære omsorgspersoner
  • Netværkssamtale for eksempel med skole, anbringelsessted, støtteopholdsfamilie (tidl. aflastningsfamilie) eller andre vigtige voksne i barnets netværk
  • Risikovurdering af unge i alderen 12-18 år, hvor det fagligt vurderes relevant (øget takst: 6700 kr.)
  • Traumescreening, hvor det fagligt vurderes relevant (øget takst: 5150 kr.)
  • Afslutningsmøde og rapport                  

Omfang og takst:

Varighed: ca. 2-4 måneder

Takst: 53.590 kr.

Pakke C

Målgruppe

Målgruppen er børn og unge, hvor der typisk foreligger relevante psykologiske undersøgelser/testmateriale, som vurderes tilstrækkeligt som grundlag for en supplerende udredning. 

Indhold:

  • Indskrivningsmøde
  • Klinisk interview og/eller observation af leg med barnet/den unge
  • Anamneseoptagelse med barnets primære omsorgspersoner
  • Netværkssamtale for eksempel med skole, anbringelsessted, støtteopholdsfamilie (tidl. aflastningsfamilie) eller andre vigtige voksne i barnets netværk
  • Risikovurdering af unge i alderen 12-18 år, hvor det fagligt vurderes relevant (øget takst: 6700 kr.)
  • Afslutningsmøde og rapport   

Omfang og takst:

Varighed: ca. 2-3 måneder.

Takst: 43.700 kr.